Den perfekte kage til jeres begivenhed, er ikke nødvendigvis den perfekte kage for andre. I tæt samarbejde kan vi dog sammen finde frem til lige præcis den kage I har brug for, hvad enten det er til en fødselsdag, barnedåb, bryllup eller noget helt andet.
Men hvad består den perfekte kage så af?
Den perfekte kage kan være mange ting, men i min verden skal følgende være i en kage, før den blive helt perfekt
Den perfekte kage skal indeholde:
1. Syrlighed. For at en god kage bliver perfekt, skal den have et syrligt element. Det kan være bær som hindbær, eller syrlige frugter som passionsfrugter, citron eller ananas.
2. Chokolade. Det syrlige element i den perfekte kage, skal afstemmes med en form for dejlig blød chokolade. Passionsfrugt giver et dejligt samspil sammen med hvid chokolade, og er en af mine favorit sammensætning.
3. Knas. Som modspil til syrligheden og chokoladen er der brug for knas. Det kan være nødder, daim eller toppe af med et lag dripping chokolade, der har det perfekte knæk.
4. For at gøre en kage helt perfekt, skal der være den rette kombination af mousser og bund. En kage der nærmest kun består af fyld af mousser bliver hurtigt for kvalmende, mens en kage der primært består af bund og bær, hurtigt vil blive tør og kedelig.
Bunde:
1/3 del af en kagen består af bund, så det er selvsagt vigtigt at den passer til resten af kagen. Hvis man fx. vælger en lagkage, er der mulighed for at vælge flere forskellige bunde. Jeg synes det er vigtigt at man tager udgangspunkt i hvad man synes smager godt - umiddelbart har vi alle en yndligsbund vi engang har smagt, hvad enten der er en drømmekage-bund eller en syndig chokoladebund. Du kan følge dette link og se hvilke bunde jeg laver. Mangler du en bund, vil jeg gerne udvilke en opskrift, så du får lige den bund du ønsker.
Fyld:
En dejlig, blød og smagsfuld mousse kan komplitere alle bunde. Skal kagen kun have en bund og et lag mousse, skal det være en mousse der smager godt igennem, da det ellers kan blive en lidt kedelig oplevelse.
Er det derimod en lagkage, er der mulighed for at have to forskellige mousser, der skal lave det rette modspil af sød og syrlig, så oplevelsen bliver helt perfekt. Du kan følge dette link og se hvilke muligheder der er for fyld. Har du en ide til fyld, vil jeg gerne udvilke en opskrift der passer til dine ønsker.
Pynt:
Pynt og udseende er næsten det aller vigtigste ved en kage. Det er det der skaber forventninger til kagen, så udseende skal gerne leve op til selve kagen. Den færdige kage er ofte midtpunkt af festen, og bliver det alle snakker om længe efter festen. Jeg er gerne behjælpelig med ideer til pynt og udseende, og vil gøre mit til at kagen bliver husket.
KONTAKT MIG
Via SMS på:
Messenger
Adresse