Inden jeg blev uddannet som sygeplejerske i 2014, troede jeg min fremtid var selvskrevet for mig inden for restaurantionsbranchen.
Mine forældre, der ejede i restaurant på Marielyst, Falster i mine teenageår, havde banet vejen for mig. Jeg fik hurtigt ansvaret for det søde køkken, var med til at udvikle diverse desserter til menukortet, og var ansvarlig for afviklingen af de fleste fester - ved siden af mit studie, naturligvis.
Mine drømme dengang var enten at rejse til Frankrig og blive udlært som Sommelier, og efterfølgende drive restauranten videre, eller åbne en café med mogle kompetente baristaer bag disken og udsøgte kager til kunderne.
Valget endte på den sidste drøm, og jeg blev optaget på bagerskolen, så jeg kunne uddanne mig til konditor.
Men livet kom i vejen!
Udover at være sygeplejerske er jeg mor til en voksen søn, og gift med Jacob.
Møder du mig udenfor arbejdet, hvilket jeg håber du gør, vil du oftes finde mig med en blok ved min side. Jeg bruger stort set alt min tid på enten at bage kager, eller udtænke diverse kombinationer, som jeg ved passer perfekt sammen.
Jeg elsker at kigge det store internet tyndt for billeder der inspirerer mig,
kager der tiltaler mig, og kager der har en wow effekt. Til tider tror jeg både at barn og mand er trætte af mig, da ingen af dem er den store kagespiser.
Jeg drømmer stadig om at åbne mig eget sted, og skulle det komme dertil, at jeg en dag ikke længere kan arbejde som sygeplejerske, bliver det mit næste projekt.
Indtil da, elsker jeg at udfolde mig kreativt med mine evner i et køkken, og kan både begå mig i det søde køkken, såvel som det salte.
Jeg er opdraget med at man aldrig leverer noget man ikke er tilfreds med, da man aldrig er bedre end sin sidste servering. Det er noget jeg altid har taget med mig, og har kunne drage paraleller til i mit voksne liv, og forsøger at give videre til min søn.
Det gør også, at hvis jeg bliver stillet overfor en ny udfordring tager jeg den altid op, og øver mig indtil resultatet er perfekt. Jeg har endnu ikke hørt nogle klager fra familie, venner og kollegaer, da de ofte er glade smagsdommere.
Som skrevet finder jeg meget inspiration på internettet, men elsker også at udforske kager når jeg er ude og rejse, hvilket min mand ikke helt har samme passion for. Mange kigger på alle de store seværdigheder, det gør jeg naturligvis også, men får jeg muligheden, står jeg med næsen klisteret mod et vindue, hvis det er en bager eller ligende tæt på.
Bagning, og generelt at lave den perfekte eller udfordrende kage, giver mig et godt modspil til livet som travl sygeplejerske. Jeg finder ro og overskud med at kreere i køkkenet - og elsker at aflevere en kage som skaber glæde.
Udover kager har jeg tidligere også gjort mig i kagetapas og kageborde, og har du brug for noget fra det salte køkken, finder vi naturligvis også en løsning på dette.
Jeg håber at jeg får lov til at levere DIN bestilling, hvad enten det er til en børnefødselsdag, afskedskage til jobbet, eller kagen til den helt store dag.
KONTAKT MIG
Via SMS på:
Messenger
Adresse